Endnu en eventyrbog – igen sammen med med den vidunderlige ANJA GRAM,
Seks eventyr fra 1697 af den franske forfatter Charles Perrault.

De lagde prinsessen i slottets smukkeste rum, i lagner broderet med sølv og guld. Der sov hun i hundrede år.
Hun fik sin prins, men hendes trængsler var ikke forbi. Svigermor holdt så meget af menneskekød og krævede at få prinsessens børn serveret i den fineste sauce…

Mød prinsessen i den sovende skov (hende vi også kender som Tornerose), verdens klogeste kat (den med støvlerne!), Rødhætte og den sultne ulv, ridder Blåskæg med den blodige hemmelighed og Askepot med skoen af glas.
Efter Münchhausen – Baronens (næsten) sande eventyr er dette andet bind af Tore Leifers og Anja Grams eventyrserie.

I oktober 2021 udkom min genfortælling af Münchhausens eventyr med Anja Grams vidunderlige illustrationer.
Ideen var Anjas. Hendes far, som var musiker (bratschist) og betød rigtig meget for hende, læste altid Münchhausens eventyr for hende, da hun var lille. Men da hun som voksen ville finde en god udgave på biblioteket for at læse for sin datter, var der ingen at finde.
Så lavede vi en ny version sammen.
Den kom hurtigt i 2. oplag, og den er solgt til udgivelse i Nederlandene, hvor den udkommer 25. oktober 2022.
Vi har også en ny eventyrbog oppe i ærmet, som udkommer på dansk i slutningen af marts 2023.

”Men bedstefar, fløj du rigtigt på en kanonkugle? Kunne du selv hive din hest op af sumpen? Og hvorfor hang hesten engang oppe i et kirketårn?”
”Bedstefar, er det overhovedet rigtigt, at du har oplevet alle de mærkelige eventyr?”
”Hvis det ikke var rigtigt, ville jeg da ikke fortælle dem. Ville jeg?”

Tore Leifer har gendigtet en række af Münchhausens vilde oplevelser og eventyr, og Anja Gram har gennemillustreret.

“Vi blev aldrig en del af Romerriget, men Romerriget blev en del af os” – “den fortræffelige bog om den græsk-romerske oldtids mange ansigter i nutidens spejl” (Politiken)

“en slags guidebog til den antikke kulturarv skrevet af to garvede formidlere” (Weekendavisen)

“Efter læsningen af denne i øvrigt virkelig smukke bog med dejlige billeder og et passende antal bogstaver på hver side står det klart, at antikken er omkring os både i et omfang og i en kvalitet og som en så inspirerende og diskuterende kultur, at det er umuligt at sætte den på formel og tage et opgør med den.” (Kristeligt Dagblad)

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.

På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.

Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.

“Der gaar gennem Verden et langt Skrig fra Kunstnerens Hjerte: Giv mig Lov, giv mig Lejlighed til at yde mit ypperste.”

Sådan skriver Karen Blixen i slutningen af fortællingen “Babettes Gæstebud”. Den handler bestemt ikke kun om trøfler, foie gras og vagtler i sarkofag. Den handler om selve den kunstneriske skaben – og kunstnerens evige skrig, råb, bøn om at få lov til at skabe. Ikke det næstbedste, ikke det halvgode, men det sublime.

Min seneste podcast for Danmarkshusets digitale platform Le Bicolore kommer i 150-året for Pariserkommunen, opstanden i 1871, og midt i kunstnernes protester i Frankrig dette forår, besættelsen af Odéon-teatret og mange andre teatre og kultursteder.

Podcasten handler om Blixen, Babette og Pariserkommunen, om selve den kunstneriske skaben og kunstnerens evige skrig.

https://lebicolore.dk/podcasts/la-bulle-dart-le-cri-de-lartiste-blixen-babette-et-la-commune?fbclid=IwAR2yoapt7WuNXOLfoLZYggc12zC_y1aUmSuRUsrEJ7RJ-Ga41QO1IO0l3YE

De seneste to podcasts, jeg har lavet på fransk, handler om P. S. Krøyer, som er udstillingsaktuel på Musée Marmottan Monet i Paris.
Den ene handler om Krøyers tætte bånd til Paris og den kulturelle udveksling mellem dansk og fransk. Her medvirker udstillingens kurator Dominique Lobstein, Mette Harboe Lehmann fra Skagens Museum, Marie Nipper fra Copenhagen Contemporary og forfatteren Jens Christian Grøndahl.
Den anden handler om maleriet “Sommeraften på Skagen Sønderstrand” (1893) og om de to kvinder på billedet: Marie Krøyer, som opgav sin kunst – og Anna Ancher, som blev en af Danmarks største malere nogensinde. Her medvirker Dominique Lobstein, Mette Harboe Lehmann og kritikeren, forfatteren Lilian Munk Rösing.

Jeg har netop for La Maison du Danemark i Paris udgivet to podcasts om hhv. den danske guldalder og billedhuggeren Thorvaldsen. De kan findes, hvis du følger disse links til dansk kulturs digitale platform i Frankrig, Le Bicolore.
Eller der, hvor du normalt finder dine podcasts, som f.eks. på Spotify.
https://open.spotify.com/episode/3S1cZLdSalmrdtS9y2O5Jv?si=zDN_k0VXTdC3jICmv157Vg https://open.spotify.com/episode/3S1cZLdSalmrdtS9y2O5Jv?si=8K2Hi0M5QnyanXncgcFL-Q

En skov uden mennesker er for alvor en rigtig skov. Jo færre mennesker, des bedre. Dens skovagtighed bliver blot understreget og forstærket af det totale fravær af mennesker. Skoven er sig selv, uden os.
Men en by uden mennesker er ikke nogen rigtig by.
Hvad er der sket? Hvilket angreb kan have elimineret indbyggerne og efterladt bygningerne intakte? Hvilket postapokalyptisk skue er dette? Hvad er skyld i det nedlukkede samfund og den mennesketomme by?

Billedserien ISOLA er en ganske præcist afgrænset tidskapsel fra foråret 2020.
Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden.
Næste morgen mødte arkitekturfotografen Jens Lindhe en by, som på en nat var blevet tømt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var væk. Danmark var lukket ned.

Bogen ISOLA består af Jens Lindhes fotografier fra den ensomme by, digteren Morten Søndergaards digt “Vi rus” og Tore Leifers essay “Byen uden mennesker”.

Kan det passe, at grev Negroni ikke måtte drikke flere af sine cocktails end 20 om dagen?
Hvorfor er James Bond en andenrangs snob?
Hvem var den første store kvindelige bartender – og hvad har en officersklub i britisk Burma at gøre med en bar på Manhattan og den nye cocktailrenæssance?

Cocktailhistorie er kulturhistorie og verdenshistorie, og den nye bog COCKTAILTIMEN (Gads Forlag, netop udkommet) kommer vidt omkring: fra Caribiens sukkerrør og slaveri over Singapores luksushotel Raffles til Frankrig, hvor en gal (eller genial?) læge transplanterede abetestikler til rigmænd med drømme om evigt liv.
2015-2017 præsenterede P1 Eftermiddag i alt 52 udgaver af COCKTAILTIMEN med Karen Nielsen.
Alle de populære cocktailhistorier er samlet i denne bog. Der er altså én cocktail om ugen i et helt år, hvis man vil prøve dem alle sammen.

Nogle af de klassiske cocktails er i dag næsten glemt, men er blevet genopdaget af entusiastiske bartendere, som også har skabt moderne klassikere.
Sådan bevæger vi os i bogen gennem mere end 300 år, fra de tidligste cocktails til de bedste af de nye.
Hver eneste cocktail har sin egen gode historie om, hvordan den blev til, er blevet berømt eller omfortolket af senere tider.

Cocktailhistorierne er samlet og fortalt af Radioavisens Karen Nielsen i samarbejde med P1s Tore Leifer.

”Stærkt forelsket, kun lidt forkortet … Man kan svinge sin hue og sige hurra!” Information

♥♥♥♥♥♥ ”’Niels Holgersens forunderlige rejse’ er en gave til alle.” Politiken

Niels Holgersen er 14 år gammel og træt af alting. Det eneste, han gider, er at sove og spise. Og så kan han lide at drille og lave ulykker.

Men en dag bliver han forhekset og forvandlet til en lille pusling, og med en flok vildgæs kommer han ud på sit livs største rejse. Fra Skåne i syd til Lapland i nord.

Men hvordan kan han blive sig selv igen? Hvordan bliver man menneske?

Selma Lagerlöf skrev sin store roman som en bestillingsopgave, en lærebog i geografi for svenske skolebørn. Som skolebog skulle den indpode fædrelandskærlighed og udfylde en stor national opgave.

Tore Leifer (kendt fra DR P1) har nyoversat og bearbejdet romanen for børn og voksne, så skolebogen og det belærende træder helt i baggrunden til fordel for den psykologiske udviklingsroman om at møde kærligheden og blive menneske.

Selma Lagerlöfs store klassiker er kendt over hele verden. Det er første gang i næsten 100 år, at den kommer i en nænsomt forkortet og rigt illustreret, ny dansk udgave.

Det er billedkunstneren Helle Frøsig, der med tegninger, fotos og collager har skabt det nye billedunivers til fortællingen.

http://www.forlagetvandkunsten.dk/112098/

”Jeg stopper ikke, så længe én eneste af jer er i live,” sagde Smirre Ræv, ”om jeg så skal følge efter jer over hele landet. Men hvis du kaster Tommeltot ned til mig, så vil jeg aldrig mere forfølge dig eller nogen fra din flok.”
”Tommeltot kan jeg ikke give dig,” sagde gamle mor Akka til ræven. ”Enhver af os, fra den yngste til den ældste, vil med glæde ofre livet for hans skyld.”
”Er I så glade for ham,” sagde Smirre, ”så lover jeg dig, at han bliver den første af jer, der bliver offer for min hævn.”
Akka svarede ikke mere, og efter endnu et par rævehyl blev alt stille.
Drengen lå stadig vågen. Nu var det Akkas ord til ræven, der forhindrede ham i at sove. Aldrig havde han troet, at nogen ville ofre livet for hans skyld. Nu var der nogen i verden, han holdt af.

Drengen Niels Holgersen er 14 år gammel og træt af alting. Træt af sine forældre, træt af sine kammerater. Det eneste, han gider, er at sove og spise. Og så kan han lide at drille og lave ulykker.
Men en dag bliver han forhekset og forvandlet til en lille pusling, ikke større end en tommeltot. Og med en flok vildgæs kommer han ud på sit livs største rejse. Fra Skåne i syd til Lapland i nord.
Fra tranernes dans på Kullen og rottekrigen på Glimmingehus til byen på havets bund, det sunkne Vineta. Som fange hos de vilde krager på heden og hos bjørnene i Minelandet. Med ørnen Gorgo op til Laplands fjelde og samernes frie liv.
Men hvordan kan han blive sig selv igen? Hvordan bliver man menneske?

Selma Lagerlöfs store klassiker om Niels Holgersens rejse er kendt over hele verden.
Her er den, for første gang i næsten 100 år, i en nænsomt forkortet og rigt illustreret, ny dansk udgave.