“We look at the present through a rear view mirror. We march backwards into the future.” (Marshall McLuhan)

30 nordiske kulturjournalister, hvoriblandt jeg selv, har lige været samlet i London for at se, hvordan de mest fremsynede britiske kulturhuse og medier prøver at gå forlæns ind i fremtiden.
The Guardian tjener ikke mange penge på at lave avis, men har stor succes med sine masterclasses, der nærmest gør avisen til kursusudbyder, efteruddannelsescenter, universitet. Og her er der penge at tjene.
The Telegraph, som tidligere på alle måder var en af Storbritanniens mest konservative aviser, har haft stor succes med at genopfinde sig selv, også på de digitale medier.
Aurasma laver augmented reality, især til reklamer, men med store perspektiver for alle medier.
Google er en kæmpestor pengemaskine, men har også påtaget sig en kulturarvs-opgave ved at gøre kunstmuseer, seværdigheder og arkiver tilgængelige for alle.
Songkick er en af de små blomstrende medievirksomheder i Londons “Silicon Roundabout” i Shoreditch.
Museerne og institutionerne på Exhibition Road er Storbritanniens største turistattraktion med næsten 24 millioner besøgende tilsammen om året.
Og Royal Opera House er ikke bare en kulturinstitution, men er blevet sin egen medieinstitution med egen DVD- og videoproduktion, egne streaminger osv. Hvorfor vente på skrantende avisers nedskårne kulturredaktioner, når man selv kan tage hånd om at få sine egne historier ud i verden?
ROH’s åbne balletprøvedag er blevet set 2 millioner gange på YouTube.
Hør mig fortælle i Kulturnyt på P1.