En skov uden mennesker er for alvor en rigtig skov. Jo færre mennesker, des bedre. Dens skovagtighed bliver blot understreget og forstærket af det totale fravær af mennesker. Skoven er sig selv, uden os.
Men en by uden mennesker er ikke nogen rigtig by.
Hvad er der sket? Hvilket angreb kan have elimineret indbyggerne og efterladt bygningerne intakte? Hvilket postapokalyptisk skue er dette? Hvad er skyld i det nedlukkede samfund og den mennesketomme by?

Billedserien ISOLA er en ganske præcist afgrænset tidskapsel fra foråret 2020.
Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden.
Næste morgen mødte arkitekturfotografen Jens Lindhe en by, som på en nat var blevet tømt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var væk. Danmark var lukket ned.

Bogen ISOLA består af Jens Lindhes fotografier fra den ensomme by, digteren Morten Søndergaards digt “Vi rus” og Tore Leifers essay “Byen uden mennesker”.