En skov uden mennesker er for alvor en rigtig skov. Jo f\u00e6rre mennesker, des bedre. Dens\u00a0skovagtighed\u00a0bliver blot understreget og forst\u00e6rket af det totale frav\u00e6r af mennesker. Skoven er sig selv, uden os.
Men en by uden mennesker er ikke nogen rigtig by.
Hvad er der sket? Hvilket angreb kan have elimineret indbyggerne og efterladt bygningerne intakte? Hvilket postapokalyptisk skue er dette? Hvad er skyld i det nedlukkede samfund og den mennesketomme by?<\/p>\n\n\n\n
Billedserien ISOLA er en ganske pr\u00e6cist afgr\u00e6nset tidskapsel fra for\u00e5ret 2020.
Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden.
N\u00e6ste morgen m\u00f8dte arkitekturfotografen Jens Lindhe en by, som p\u00e5 en nat var blevet t\u00f8mt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var v\u00e6k. Danmark var lukket ned.<\/p>\n\n\n\n
Bogen ISOLA best\u00e5r af Jens Lindhes fotografier fra den ensomme by, digteren Morten S\u00f8ndergaards digt “Vi rus” og Tore Leifers essay “Byen uden mennesker”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En skov uden mennesker er for alvor en rigtig skov. Jo f\u00e6rre mennesker, des bedre. Dens\u00a0skovagtighed\u00a0bliver blot understreget og forst\u00e6rket af det totale frav\u00e6r af mennesker. Skoven er sig selv, uden os.Men en by uden mennesker er ikke nogen rigtig … L\u00e6s resten