Antikken omkring os – ny bog om buster i havnen, Sapfo og evige myter

“Vi blev aldrig en del af Romerriget, men Romerriget blev en del af os” – “den fortræffelige bog om den græsk-romerske oldtids mange ansigter i nutidens spejl” (Politiken)

“en slags guidebog til den antikke kulturarv skrevet af to garvede formidlere” (Weekendavisen)

“Efter læsningen af denne i øvrigt virkelig smukke bog med dejlige billeder og et passende antal bogstaver på hver side står det klart, at antikken er omkring os både i et omfang og i en kvalitet og som en så inspirerende og diskuterende kultur, at det er umuligt at sætte den på formel og tage et opgør med den.” (Kristeligt Dagblad)

På pladser og torve står rytterstatuerne af vores konger som romerske kejsere. Monumenter og buster bliver revet ned og ødelagt over hele verden, ligesom det skete for Nero og Caligula. Vores måneder har latinske navne. På stjernehimlen over os lyser Venus, Jupiter og de andre romerske guder som vores solsystems planeter. De græske dramaer om Medea, Elektra og Antigone bliver igen og igen sat op på vores teatre. Unge digtere skriver oven på de klassiske myter.

På Capitol i Washington (opkaldt efter tempelhøjen i Rom) ligger USA’s kongres med sin græske facade og romerske kuppel, og i København ligger domhuset, slotskirken og domkirken som græsk-romerske templer. Vores sportsklubber har navne som Hellas og Sparta, og De Olympiske Lege er en moderne drøm om antikkens idræts- og kropsideal. Vores sprog er fuldt af græske og latinske ord, og vores tanker om verden og vores plads i den ville ikke være de samme uden Sokrates og Platon. Også biologien, lægekunsten, botanikken og geografien hviler på vores arv fra de gamle grækere og romere. Og populærkulturen ville ikke være den samme uden Gladiator, Troja, Spartacus, Ben Hur og den lille, gæve Asterix.

Chr. Gorm Tortzen og Tore Leifer tager os med til antikken – og med ud i vores hverdag. Antikken er i os og omkring os hele tiden.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days, og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2021, som har antikken som tema.

Blixen, Babette og kunstnerens skrig

“Der gaar gennem Verden et langt Skrig fra Kunstnerens Hjerte: Giv mig Lov, giv mig Lejlighed til at yde mit ypperste.”

Sådan skriver Karen Blixen i slutningen af fortællingen “Babettes Gæstebud”. Den handler bestemt ikke kun om trøfler, foie gras og vagtler i sarkofag. Den handler om selve den kunstneriske skaben – og kunstnerens evige skrig, råb, bøn om at få lov til at skabe. Ikke det næstbedste, ikke det halvgode, men det sublime.

Min seneste podcast for Danmarkshusets digitale platform Le Bicolore kommer i 150-året for Pariserkommunen, opstanden i 1871, og midt i kunstnernes protester i Frankrig dette forår, besættelsen af Odéon-teatret og mange andre teatre og kultursteder.

Podcasten handler om Blixen, Babette og Pariserkommunen, om selve den kunstneriske skaben og kunstnerens evige skrig.

https://lebicolore.dk/podcasts/la-bulle-dart-le-cri-de-lartiste-blixen-babette-et-la-commune?fbclid=IwAR2yoapt7WuNXOLfoLZYggc12zC_y1aUmSuRUsrEJ7RJ-Ga41QO1IO0l3YE

To nye podcasts om P. S. Krøyer

De seneste to podcasts, jeg har lavet på fransk, handler om P. S. Krøyer, som er udstillingsaktuel på Musée Marmottan Monet i Paris.
Den ene handler om Krøyers tætte bånd til Paris og den kulturelle udveksling mellem dansk og fransk. Her medvirker udstillingens kurator Dominique Lobstein, Mette Harboe Lehmann fra Skagens Museum, Marie Nipper fra Copenhagen Contemporary og forfatteren Jens Christian Grøndahl.
Den anden handler om maleriet “Sommeraften på Skagen Sønderstrand” (1893) og om de to kvinder på billedet: Marie Krøyer, som opgav sin kunst – og Anna Ancher, som blev en af Danmarks største malere nogensinde. Her medvirker Dominique Lobstein, Mette Harboe Lehmann og kritikeren, forfatteren Lilian Munk Rösing.

Podcasts på fransk om dansk kunst

Jeg har netop for La Maison du Danemark i Paris udgivet to podcasts om hhv. den danske guldalder og billedhuggeren Thorvaldsen. De kan findes, hvis du følger disse links til dansk kulturs digitale platform i Frankrig, Le Bicolore.
Eller der, hvor du normalt finder dine podcasts, som f.eks. på Spotify.
https://open.spotify.com/episode/3S1cZLdSalmrdtS9y2O5Jv?si=zDN_k0VXTdC3jICmv157Vg https://open.spotify.com/episode/3S1cZLdSalmrdtS9y2O5Jv?si=8K2Hi0M5QnyanXncgcFL-Q

ISOLA – København i coronaens tid

En skov uden mennesker er for alvor en rigtig skov. Jo færre mennesker, des bedre. Dens skovagtighed bliver blot understreget og forstærket af det totale fravær af mennesker. Skoven er sig selv, uden os.
Men en by uden mennesker er ikke nogen rigtig by.
Hvad er der sket? Hvilket angreb kan have elimineret indbyggerne og efterladt bygningerne intakte? Hvilket postapokalyptisk skue er dette? Hvad er skyld i det nedlukkede samfund og den mennesketomme by?

Billedserien ISOLA er en ganske præcist afgrænset tidskapsel fra foråret 2020.
Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden.
Næste morgen mødte arkitekturfotografen Jens Lindhe en by, som på en nat var blevet tømt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var væk. Danmark var lukket ned.

Bogen ISOLA består af Jens Lindhes fotografier fra den ensomme by, digteren Morten Søndergaards digt “Vi rus” og Tore Leifers essay “Byen uden mennesker”.

COCKTAILTIMEN

Kan det passe, at grev Negroni ikke måtte drikke flere af sine cocktails end 20 om dagen?
Hvorfor er James Bond en andenrangs snob?
Hvem var den første store kvindelige bartender – og hvad har en officersklub i britisk Burma at gøre med en bar på Manhattan og den nye cocktailrenæssance?

Cocktailhistorie er kulturhistorie og verdenshistorie, og den nye bog COCKTAILTIMEN (Gads Forlag, netop udkommet) kommer vidt omkring: fra Caribiens sukkerrør og slaveri over Singapores luksushotel Raffles til Frankrig, hvor en gal (eller genial?) læge transplanterede abetestikler til rigmænd med drømme om evigt liv.
2015-2017 præsenterede P1 Eftermiddag i alt 52 udgaver af COCKTAILTIMEN med Karen Nielsen.
Alle de populære cocktailhistorier er samlet i denne bog. Der er altså én cocktail om ugen i et helt år, hvis man vil prøve dem alle sammen.

Nogle af de klassiske cocktails er i dag næsten glemt, men er blevet genopdaget af entusiastiske bartendere, som også har skabt moderne klassikere.
Sådan bevæger vi os i bogen gennem mere end 300 år, fra de tidligste cocktails til de bedste af de nye.
Hver eneste cocktail har sin egen gode historie om, hvordan den blev til, er blevet berømt eller omfortolket af senere tider.

Cocktailhistorierne er samlet og fortalt af Radioavisens Karen Nielsen i samarbejde med P1s Tore Leifer.

“Niels Holgersens forunderlige rejse” – en af årets smukkeste bøger

”Stærkt forelsket, kun lidt forkortet … Man kan svinge sin hue og sige hurra!” Information

♥♥♥♥♥♥ ”’Niels Holgersens forunderlige rejse’ er en gave til alle.” Politiken

Niels Holgersen er 14 år gammel og træt af alting. Det eneste, han gider, er at sove og spise. Og så kan han lide at drille og lave ulykker.

Men en dag bliver han forhekset og forvandlet til en lille pusling, og med en flok vildgæs kommer han ud på sit livs største rejse. Fra Skåne i syd til Lapland i nord.

Men hvordan kan han blive sig selv igen? Hvordan bliver man menneske?

 

Hjemmeside-Omslag

Selma Lagerlöf skrev sin store roman som en bestillingsopgave, en lærebog i geografi for svenske skolebørn. Som skolebog skulle den indpode fædrelandskærlighed og udfylde en stor national opgave.

 

Tore Leifer (kendt fra DR P1) har nyoversat og bearbejdet romanen for børn og voksne, så skolebogen og det belærende træder helt i baggrunden til fordel for den psykologiske udviklingsroman om at møde kærligheden og blive menneske.

Selma Lagerlöfs store klassiker er kendt over hele verden. Det er første gang i næsten 100 år, at den kommer i en nænsomt forkortet og rigt illustreret, ny dansk udgave.

Det er billedkunstneren Helle Frøsig, der med tegninger, fotos og collager har skabt det nye billedunivers til fortællingen.

http://www.forlagetvandkunsten.dk/112098/

Niels Holgersens forunderlige rejse – NY UDGAVE udkommer 14. november

Hjemmeside-Omslag

”Jeg stopper ikke, så længe én eneste af jer er i live,” sagde Smirre Ræv, ”om jeg så skal følge efter jer over hele landet. Men hvis du kaster Tommeltot ned til mig, så vil jeg aldrig mere forfølge dig eller nogen fra din flok.”
”Tommeltot kan jeg ikke give dig,” sagde gamle mor Akka til ræven. ”Enhver af os, fra den yngste til den ældste, vil med glæde ofre livet for hans skyld.”
”Er I så glade for ham,” sagde Smirre, ”så lover jeg dig, at han bliver den første af jer, der bliver offer for min hævn.”
Akka svarede ikke mere, og efter endnu et par rævehyl blev alt stille.
Drengen lå stadig vågen. Nu var det Akkas ord til ræven, der forhindrede ham i at sove. Aldrig havde han troet, at nogen ville ofre livet for hans skyld. Nu var der nogen i verden, han holdt af.

Drengen Niels Holgersen er 14 år gammel og træt af alting. Træt af sine forældre, træt af sine kammerater. Det eneste, han gider, er at sove og spise. Og så kan han lide at drille og lave ulykker.
Men en dag bliver han forhekset og forvandlet til en lille pusling, ikke større end en tommeltot. Og med en flok vildgæs kommer han ud på sit livs største rejse. Fra Skåne i syd til Lapland i nord.
Fra tranernes dans på Kullen og rottekrigen på Glimmingehus til byen på havets bund, det sunkne Vineta. Som fange hos de vilde krager på heden og hos bjørnene i Minelandet. Med ørnen Gorgo op til Laplands fjelde og samernes frie liv.
Men hvordan kan han blive sig selv igen? Hvordan bliver man menneske?

Selma Lagerlöfs store klassiker om Niels Holgersens rejse er kendt over hele verden.
Her er den, for første gang i næsten 100 år, i en nænsomt forkortet og rigt illustreret, ny dansk udgave.

 

Den franske kultforfatter Philippe Djian kommer til Den Sorte Diamant torsdag

‘Min mor har brugt en formue på plastickirurgi i de seneste år. Nogle gange, i en særlig belysning, gør hun mig bange.’
En midaldrende kvinde hader sin far og sin mor og har det mere end svært med sin søn. Hvem er det, der er brudt ind hos hende? Og hvad har han gjort ved hende?
Hør Philippe Djian fortælle, bl.a. om sin seneste roman ‘Oh…’, når jeg interviewer ham i Den Sorte Diamant 23. maj kl. 20.
Og hvem ved, måske fortæller han også om gennembruddet med ‘Betty Blue’.
Den unge franske forfatter Virginie Despentes nævnte Djian som en stor inspiration, da hun gæstede diamanten sidste år.
Hvad er det, Djian har betydet for fransk litteratur? Det får vi svaret på torsdag aften!

Nordiske kulturjournalister samlet i London

“We look at the present through a rear view mirror. We march backwards into the future.” (Marshall McLuhan)

30 nordiske kulturjournalister, hvoriblandt jeg selv, har lige været samlet i London for at se, hvordan de mest fremsynede britiske kulturhuse og medier prøver at gå forlæns ind i fremtiden.
The Guardian tjener ikke mange penge på at lave avis, men har stor succes med sine masterclasses, der nærmest gør avisen til kursusudbyder, efteruddannelsescenter, universitet. Og her er der penge at tjene.
The Telegraph, som tidligere på alle måder var en af Storbritanniens mest konservative aviser, har haft stor succes med at genopfinde sig selv, også på de digitale medier.
Aurasma laver augmented reality, især til reklamer, men med store perspektiver for alle medier.
Google er en kæmpestor pengemaskine, men har også påtaget sig en kulturarvs-opgave ved at gøre kunstmuseer, seværdigheder og arkiver tilgængelige for alle.
Songkick er en af de små blomstrende medievirksomheder i Londons “Silicon Roundabout” i Shoreditch.
Museerne og institutionerne på Exhibition Road er Storbritanniens største turistattraktion med næsten 24 millioner besøgende tilsammen om året.
Og Royal Opera House er ikke bare en kulturinstitution, men er blevet sin egen medieinstitution med egen DVD- og videoproduktion, egne streaminger osv. Hvorfor vente på skrantende avisers nedskårne kulturredaktioner, når man selv kan tage hånd om at få sine egne historier ud i verden?
ROH’s åbne balletprøvedag er blevet set 2 millioner gange på YouTube.
Hør mig fortælle i Kulturnyt på P1.